Foto ID: 0455.
Ejer: Grete Jacobsen.
Årstal: ca. 1950.
Beskrivelse: Skræddermester Niels Møller Berg Steffensens hus, også kaldet Skrædderens hus (var oprindeligt stuehuset til Gatten Østergård).
Nogle af udhusene til Gatten Østergård blev formentlig nedrevet i 1990erne idet tømmer herfra i 1898 blev brugt til opførelse af den senere af Laust Vester Nielsens ejede ejendom beliggende på Gatten Stationsvej 22 og det gamle stuehus til Gunnar Munks gård på Gunderstedvej 5. Huset lå der hvor Gunderstedvej går ud til Aggersundvejen, og stuehuset blev nedrevet 1956 i forbindelse med etablering af Aars-Aggersundvejen. Før den tid lå den gamle Gunderstedvej lidt længere mod nord.
På billedet ses skrædder Niels Møller Berg Steffensen (f. 1869 i Bejstrup d. 1949 i Gatten) og hustru Marie Kristine Christensen (f. 1891 i Frederiks, Viborg amt som datter af skrædder Johannes Kristensen og hustru Kirstine Nielsen).
Parret, der var døvstumme, blev gift i Viborg Domkirke 6/2 1926 af Th. Jakobsen, præst ved døvstuminstituttet i Fredericia. Før giftermålet var Marie Kirstine husbestyrerinde hos brudgommen.
Nuværende adresse: Gatten Stationsvej, Gatten.